Flade tage findes på garager, tilbygninger, rækkehuse, etageejendomme, erhvervsbygninger og nyere villaer. Et fladt tag er normalt ikke helt fladt. Det skal have fald, så vandet kan løbe mod afløb, tagrender eller nedløb. Hvis faldet er for svagt, eller hvis vandet møder en kant, kan der opstå lunker. Det er lavninger, hvor vand bliver liggende. Små vandpytter efter regn kan være normale, men større vandansamlinger bør tages alvorligt.
Regnvand følger tagets laveste punkter. Derfor skal afløb placeres rigtigt i forhold til fald, tagkanter, ovenlys, skorstene, ventilation og andre gennemføringer. Hvis afløbet ligger for højt, eller hvis faldet peger væk fra det, bliver vandet stående på tagfladen.
På flade tage kan faldet skabes på flere måder. Nogle tage har fald i den bærende konstruktion. Andre får fald med kileskåret isolering under tagpappen. Begge metoder kan fungere godt, men arbejdet skal udføres nøjagtigt. Små skævheder kan give store vandmængder det forkerte løb.
Ved større tagflader er ét afløb sjældent nok. Flere afløb kan fordele vandet bedre og mindske risikoen for opstuvning ved kraftig regn. Det giver også en vis sikkerhed, hvis blade eller snavs lægger sig omkring en tagbrønd.
Et fladt tag bør efterses flere gange om året. Blade fra træer, mos, grene, grus fra tagpap og snavs fra luften kan samle sig omkring afløb. Når vandet ikke kan slippe væk, stiger belastningen på taget.
Efter stormvejr og lange perioder med regn er det især vigtigt at se på tagbrønde og nedløb. Vand, der står længe, kan finde vej gennem små svagheder. Om vinteren kan frost gøre skaden værre, fordi vand udvider sig, når det fryser.
Tage med solceller, ovenlys, ventilationsrør eller tekniske anlæg kræver ekstra opmærksomhed. Disse steder kan skabe små kroge, hvor blade og snavs samler sig. Det gælder især, hvis taget ligger tæt på træer.
Mange flade tage er dækket med tagpap. Det er et egnet materiale til tage med lav hældning, men det kræver korrekt udførelse. Svejsninger, overlap, afslutninger ved stern og inddækninger omkring gennemføringer har stor betydning for tagets levetid.
Vand, der bliver stående i længere tid, slider på tagfladen. Hvis tagpappen har revner, blærer eller løse kanter, kan fugt trænge ind under overfladen. Skaden kan brede sig, før den bliver synlig inde i bygningen.
Derfor bør ændringer i tagets overflade tages alvorligt. Mørke skjolder, blærer, revner, åbne samlinger eller fugt ved loftet kan være tegn på, at taget trænger til faglig vurdering. Jo tidligere skaden bliver fundet, desto større chance er der for, at reparation er nok.
Når et fladt tag skal renoveres, bør regnvandsafledning tænkes med fra begyndelsen. Det hjælper ikke at lægge nyt tagpap ovenpå en tagflade, hvor vandet allerede samler sig de samme steder. Problemet vil ofte komme igen.
Ved en renovering kan faldet forbedres med ny isolering, ekstra afløb eller ændrede afslutninger ved kanter. Samtidig kan gamle inddækninger udskiftes, og nedløb kan gennemgås. På den måde bliver tagarbejdet ikke kun en ny overflade, men en forbedring af hele tagets funktion.
Adamson Byg kan hjælpe med både at skifte og renovere tag, hvor tagets stand, afvanding, tagpap og inddækninger bliver vurderet samlet. Det er relevant på flade tage, fordi vand ofte afslører fejl i opbygningen hurtigere end på tage med stor hældning.
De seneste år har mange bygningsejere fået større opmærksomhed på regnvand. Kraftige byger kan sende store mængder vand ned på kort tid. På flade tage betyder det, at afløb, tagbrønde og nedløb skal kunne følge med.
Hvis afløbene er for små, tilstoppede eller placeret forkert, kan vandet stuve op. På større bygninger kan nødafløb være nødvendige. De leder vand væk, hvis de normale afløb ikke kan klare presset. Det beskytter tagkonstruktionen mod for høj vægt fra stående vand.
Regnvandet skal også videre, når det forlader taget. Nedløb, brønde, faskiner og kloak skal kunne modtage vandet. Hvis vandet ender ved soklen, kan fugtproblemer flytte sig fra taget til facaden eller fundamentet.
